kælling

See also: källing

Danish

Etymology

From Old Norse kerling, from karl (“man”).

Pronunciation
  • IPA(key): /kɛlenɡ/, [ˈkʰɛleŋ]

Noun

kælling c (singular definite kællingen, plural indefinite kællinger)

  1. (offensive, vulgar) bitch (spiteful woman)
  2. (obsolete) an old woman
    • 1905, Knud Rasmussen, Harald Viggo Moltke (greve), Nye mennesker
      Der brændte en lille Lampe derinde; en gammel Kælling laa og sov, hun laa paa sin Ryg, ...
      A little lamp burned in there; an old crone lay sleeping, she lay on her back, ...
    • 1889, Sønderjydske aarbøger
      Hør du det, du kælling, / du est en gammel kvinde : / hvormange konger i Danmark / drages dig til minde ?
      Now listen, o crone, / you are an old woman: / how many kings of Denmark / do you remember?

Declension
Declension of kælling
common
gender		 Singular Plural
indefinite definite indefinite definite
nominative kælling kællingen kællinger kællingerne
genitive kællings kællingens kællingers kællingernes

Synonyms
This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.