kobalt

kobalt (uncountable)

1. Obsolete form of cobalt.

kobalt (uncountable)

1. cobalt

kobalt m

1. cobalt

kobalt

1. Obsolete spelling of cobalt
   • 1866, Tidsskrift for physik og chemi samt disse videnskabers anvendelse, page 12

     ... hvorpaa alt Kobalt er bundfældet som et smukt rødviolet krystallinsk Bundfald, ...

   • 1857, Archiv for Pharmacie Og Technisk Chemie Med Deres Grundvidenskaber

     Kobalt er et af de meest strækkelige og især seigeste Metaller, ...

   • 1826, Tidsskrift for naturvidenskaberne. ..., page 141

     I det svovlsure Jern og den svovlsure Kobalt er Forholdet imellem Vandet og Basens Ilt som 6: 1, ...

   • 1866, Oversigt over det Kongelige danske videnskabernes selskab virksomhed

     ... medens det paa den anden Side er nødvendigt for den paafølgende Adskillelse af Zink fra Nikkel og Kobalt, ...

From German Kobold, originally an abusive nickname for the 'inferior' ore which contaminated silver finds.

• Audio

  (file)

kobalt n (uncountable)

1. The metallic element and material cobalt
2. The die made from its oxyde
3. Its bluish metallic color shade

• kobaltblauw n

• kobalten (adjective)
• (substances) glanskobalt n, kobaltzout n, slakkenkobalt n, spijskobalt n
• (color shades) kobaltblauw n, kobaltbrons n, kobaltgeel n, kobaltgroen n, kobaltrood n, kobaltultramarijn n, kobaltviolet n
• kobaltbloem
• kobaltbloesem
• kobalterts n
• kobaltglas n
• kobaltoker n
• kobaltoxyde n
• kobaltspijs
• verkobalten

• IPA^(key): [ˈkobɒlt]
• Hyphenation: ko‧balt

kobalt (plural kobaltok)

1. cobalt (a chemical element - symbol Co - with an atomic number of 27)

• kobaltkék

• IPA^(key): [ˈkoː˦bɑ˧lc]

kobalt

1. (uncountable) The metallic element and material cobalt
2. A part of cobalt

From English cobalt, from German Kobold.

• IPA^(key): [kobalt]
• Rhymes: -alt

kobalt

1. cobalt (chemical element)

• IPA^(key): /ˈkɔ.balt/

• Audio

  (file)

kobalt m inan

1. cobalt (element)

kobalt m (Cyrillic spelling кобалт)

1. cobalt

• IPA^(key): /ˈkɔbaɫt/

kobalt m (genitive singular kobaltu, declension pattern of dub)

1. cobalt

• kobalt in Slovak dictionaries at korpus.sk

• IPA^(key): /ˈkóːbalt/
• Tonal orthography: kọ̑balt

kóbalt m inan (genitive kóbalta, uncountable)

1. cobalt

Borrowed from French cobalt.

• IPA^(key): [kobált]
• Hyphenation: ko‧balt

kobalt (definite accusative kobaltı, uncountable)

1. cobalt (chemical element)