værge

Danish

Noun

værge

  1. (law) guardian (of a child or incompetent adult)
  2. protection, care
  3. weapon
    • 1972, Charles Lamb (tr. by Johanne Kastor Hansen), Fortællinger fra Shakespeares verden, Lindhardt og Ringhof (→ISBN)
      »Nej,« sagde Ferdinand, »den behandling vil jeg sætte mig imod, indtil jeg ser min fjendes overmagt,« hvorpå han drog sit værge, ...
    • 1919, Morten Korch, Studeprangeren, Lindhardt og Ringhof (→ISBN)
      ... da han paa samme Tid svang sin Pisk, som Hellig Jørgen sit Værge da han undlivede Dragen, ...
    • 2017, – Homer (tr. by Mogens Boisen), Iliaden, Lindhardt og Ringhof (→ISBN)
      Men da de, hver i sin flok, var rustet med våben og værge, / stævned de midt gennem troernes hær og akaiernes falanks.

Verb

værge

  1. protect
This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.