sprængia
Old Swedish
Etymology
From Old Norse sprengja, from Proto-Germanic *sprangijaną.
Conjugation
Conjugation of sprængia (weak)
| present | past | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| infinitive | sprængia | — | |||
| participle | sprængiandi, sprængiande | sprængder | |||
| active voice | indicative | subjunctive | imperative | indicative | subjunctive |
| iæk | sprængir | sprængi, sprænge | — | sprængdi, sprængde | sprængdi, sprængde |
| þū | sprængir | sprængi, sprænge | spræng | sprængdi, sprængde | sprængdi, sprængde |
| han | sprængir | sprængi, sprænge | — | sprængdi, sprængde | sprængdi, sprængde |
| vīr | sprængium, sprængiom | sprængium, sprængiom | sprængium, sprængiom | sprængdum, sprængdom | sprængdum, sprængdom |
| īr | sprængin | sprængin | sprængin | sprængdin | sprængdin |
| þēr | sprængia | sprængin | — | sprængdu, sprængdo | sprængdin |
| mediopassive voice | indicative | subjunctive | imperative | indicative | subjunctive |
| iæk | sprængis | sprængis, sprænges | — | sprængdis, sprængdes | sprængdis, sprængdes |
| þū | sprængis | sprængis, sprænges | — | sprængdis, sprængdes | sprængdis, sprængdes |
| han | sprængis | sprængis, sprænges | — | sprængdis, sprængdes | sprængdis, sprængdes |
| vīr | sprængiums, sprængioms | sprængiums, sprængioms | — | sprængdums, sprængdoms | sprængdums, sprængdoms |
| īr | sprængins | sprængins | — | sprængdins | sprængdins |
| þēr | sprængias | sprængins | — | sprængdus, sprængdos | sprængdins |
Descendants
- Swedish: spränga
This article is issued from
Wiktionary.
The text is licensed under Creative
Commons - Attribution - Sharealike.
Additional terms may apply for the media files.