skamme

Danish

Verb

skamme (imperative skam, infinitive at skamme, present tense skammer, past tense skammede, perfect tense har skammet)

  1. (reflexive) to be ashamed
    Skam dig!
    You should be ashamed of yourself!
  2. (rare, transitive) to convince someone into doing something by making them feel shame
    • 1845, J. R. Hübertz, Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus, page 231
      Saa maatte Byfogden sende Bud efter hendes Farbroder, Niels Nielsen, som skammede hende til at gaae hjem.
      Then the bailiff had to send for her paternal uncle, Niels Nielsen, who shamed her into going home.
    • 2014, Kiera Cass, The Selection #1: Udvælgelsen, Tellerup A/S →ISBN
      Jeg så ham direkte i øjnene og skammede ham til at indse at det kun var et udvalgt mindretal af de mange der boede i paladset, som faktisk blev beskyttet.
      I looked him directly in the eyes and shamed him into realizing that it was only a select minority of the many that lived within the palace that were actually protected.
    • 2013, Diane Gaston, Ærens kamp mod lidenskaben, Förlaget Harlequin AB →ISBN
      Han var kommet her til Hôtel de Flandres, fordi Landon havde skammet ham til at besøge sin far.
      He had come here to Hôtel de Flandres, because Landon had shamed him into visiting his father.

Derived terms

  • skamme ud

Norwegian Bokmål

Etymology

From Old Norse skamma

Verb

skamme (imperative skam, present tense skammer, passive skammes, simple past and past participle skamma or skammet, present participle skammende)

  1. (reflexive) skamme seg - to be ashamed, to feel shame

References

This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.