rænna
Old Swedish
Etymology
From Old Norse renna, from Proto-Germanic *rannijaną.
Conjugation
Conjugation of rænna (weak)
| present | past | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| infinitive | rænna | — | |||
| participle | rænnandi, rænnande | rænder | |||
| active voice | indicative | subjunctive | imperative | indicative | subjunctive |
| iæk | rænnir | rænni, rænne | — | rændi, rænde | rændi, rænde |
| þū | rænnir | rænni, rænne | rænn | rændi, rænde | rændi, rænde |
| han | rænnir | rænni, rænne | — | rændi, rænde | rændi, rænde |
| vīr | rænnum, rænnom | rænnum, rænnom | rænnum, rænnom | rændum, rændom | rændum, rændom |
| īr | rænnin | rænnin | rænnin | rændin | rændin |
| þēr | rænna | rænnin | — | rændu, rændo | rændin |
| mediopassive voice | indicative | subjunctive | imperative | indicative | subjunctive |
| iæk | rænnis | rænnis, rænnes | — | rændis, rændes | rændis, rændes |
| þū | rænnis | rænnis, rænnes | — | rændis, rændes | rændis, rændes |
| han | rænnis | rænnis, rænnes | — | rændis, rændes | rændis, rændes |
| vīr | rænnums, rænnoms | rænnums, rænnoms | — | rændums, rændoms | rændums, rændoms |
| īr | rænnins | rænnins | — | rændins | rændins |
| þēr | rænnas | rænnins | — | rændus, rændos | rændins |
Descendants
- Swedish: ränna
This article is issued from
Wiktionary.
The text is licensed under Creative
Commons - Attribution - Sharealike.
Additional terms may apply for the media files.