relateren

Danish

Verb

relateren

  1. gerund of relatere
    • 2008, Fra interaktion til relation, Hans Reitzels Forlag →ISBN, page 39
      At gøre brug af et objekt står i modsætning til relateren. Relateren henviser til den proces, der finder sted i illusionens sfære, når barnet i sit eget billede skaber/genopfinder et objekt, der har været der hele tiden.
      Making use of an object is opposed to relating. Relating refers to the process that takes place in the illusory sphere, when the child creates/reinvents, in its own image, an object that has been there the whole time.
    • 1996, Erich Klawonn, Udkast til en teori om moralens grundlag
      Hvilke specifikke begrænsninger, et moralsk kvalificeret subjekt er underkastet i sin relateren til verden, er logisk set tilfældigt';...
      The specific limitations that a morally qualified subject is subject to in its relating to the world, is, logically, random';...

Dutch

Pronunciation

  • (file)

Verb

relateren

  1. to relate

Inflection

Inflection of relateren (weak)
infinitive relateren
past singular relateerde
past participle gerelateerd
infinitive relateren
gerund relateren n
present tense past tense
1st person singular relateerrelateerde
2nd person sing. (jij) relateertrelateerde
2nd person sing. (u) relateertrelateerde
2nd person sing. (gij) relateertrelateerde
3rd person singular relateertrelateerde
plural relaterenrelateerden
subjunctive sing.1 relatererelateerde
subjunctive plur.1 relaterenrelateerden
imperative sing. relateer
imperative plur.1 relateert
participles relaterendgerelateerd
1) Archaic.
This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.