lusk

From Middle English *lusk, from Old Norse lǫskr (“weak, idle”), from Proto-Germanic *laskwaz (“sluggish, dull, lazy”), from Proto-Indo-European *lēyd- (“to let, subside”). Cognate with Middle Dutch lasch (“flabby, loose”), Middle Low German lasch, las (“tired, dull”). See lash.

• Rhymes: -ʌsk

lusk (comparative more lusk, superlative most lusk)

1. lazy or slothful
2. (Britain, dialectal) full; ripe

lusk (plural lusks)

1. a lazy or slothful person

   (Can we find and add a quotation of T. Kendall to this entry?)

lusk (third-person singular simple present lusks, present participle lusking, simple past and past participle lusked)

1. (obsolete) To be idle or unemployed.

• sulk

lusk m

1. pod (of a leguminous plant)

lusk

1. sneaky acts; covert operations
   • 2017, Knud H. Thomsen, Borgmesteren i Monteporco, Gyldendal A/S →ISBN

     Allerede da jeg førte mit regiment i Abessinien og indtog byen Sokota, mærkede jeg, at der var noget lusk. Ikke et menneske at se! Aha, tænkte jeg, snigskytter på tagene, dynamit i kældrene, masser af bevæbnede sorte bag næste hjørne.

   • 2016, Inge Fischer Sørensen, Det sku' være så godt!, Lindhardt og Ringhof →ISBN

     »Der er lusk i foretagendet!« Rie kneb det ene øje i og troede, at hun så fiffig ud. »Det lugter langt væk af lusk.«

   • 2016, Anders Westenholz, Tale er guld: Mere om over- og undertoner i den daglige samtale, Lindhardt og Ringhof →ISBN

     En tilhører kan få mistanke om, at der er lusk i foretagendet – og mistanken forstærkes, når Brian – helt atypisk – klart giver til kende, at han har lektier for.

Indeclinable.

• luske
• luskebuks
• lusket