kværke

Danish

Etymology

From the dated kværk (“throat”).

Pronunciation
  • IPA(key): /kvɛrɡə/, [ˈkʰvæɐ̯ɡ̊ə]

Verb

kværke (imperative kværk, infinitive at kværke, present tense kværker, past tense kværkede, perfect tense er/har kværket)

  1. to throttle (strangle or choke someone)

Conjugation
Conjugation of kværke
Active Passive
Infinitive kværke kværkes
Present tense kværker kværkes
Past tense kværkede kværkedes
Imperative kværk -
Participle
Present kværkende
Past kværket
Gerund kværken

Derived terms
  • kværkning
This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.