hænda
See also: hända
Old Swedish
Etymology
From Old Norse henda, from Proto-Germanic *handijaną.
Conjugation
Conjugation of hænda (weak)
| present | past | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| infinitive | hænda | — | |||
| participle | hændandi, hændande | hænder | |||
| active voice | indicative | subjunctive | imperative | indicative | subjunctive |
| iæk | hændir | hændi, hænde | — | hændi, hænde | hændi, hænde |
| þū | hændir | hændi, hænde | hænd | hændi, hænde | hændi, hænde |
| han | hændir | hændi, hænde | — | hændi, hænde | hændi, hænde |
| vīr | hændum, hændom | hændum, hændom | hændum, hændom | hændum, hændom | hændum, hændom |
| īr | hændin | hændin | hændin | hændin | hændin |
| þēr | hænda | hændin | — | hændu, hændo | hændin |
| mediopassive voice | indicative | subjunctive | imperative | indicative | subjunctive |
| iæk | hændis | hændis, hændes | — | hændis, hændes | hændis, hændes |
| þū | hændis | hændis, hændes | — | hændis, hændes | hændis, hændes |
| han | hændis | hændis, hændes | — | hændis, hændes | hændis, hændes |
| vīr | hændums, hændoms | hændums, hændoms | — | hændums, hændoms | hændums, hændoms |
| īr | hændins | hændins | — | hændins | hændins |
| þēr | hændas | hændins | — | hændus, hændos | hændins |
Descendants
- Swedish: hända
This article is issued from
Wiktionary.
The text is licensed under Creative
Commons - Attribution - Sharealike.
Additional terms may apply for the media files.