benægte

Danish

Etymology

be- +‎ nægte (“deny”)

Verb

benægte (imperative benægt, infinitive at benægte, present tense benægter, past tense benægtede, perfect tense har benægtet)

  1. (transitive) To deny
    De benægtede noget kendskab til hændelsen.
    They denied any knowledge of the event.
This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.